For anden gang gæster Mozes Rosenberg København – igen i selskab med Walter Clerici på rytmeguitar og vokal samt Henrik Mathiassen på kontrabas. Koncerten præsenteres af La Pompe Booking Copenhagen.
Rosenberg er født ind i den legendariske Rosenberg-familie og begyndte at spille guitar allerede som 6-årig. Hans første lærere var faderen Mimer, broren Stochelo og onklen Waso Grünholz. Som blot 7-årig stod han allerede på hollandsk tv med det verdenskendte Rosenberg Trio.
Siden er han blevet inspireret af nogle af musikhistoriens største navne – bl.a. flamencolegenden Paco de Lucia, som han mødte i 1996, og den amerikanske guitarist og sanger George Benson.
har sidenhen udviklet sig til en af de mest eftertragtede solister på den internationale jazzscene. Han har spillet på nogle af verdens mest prestigefyldte festivaler – Jazz in Marciac, North Sea Jazz, Festival de Guitare de Patrimonio, Festival Jazz Sous les Pommiers, Dutch Jazz Awards og Amersfoort World Jazz Festival – og i 2024 gæstede han både Jazz Marathon i Hong Kong og Sicilia Jazz Festival. Han har desuden optrådt på ikoniske spillesteder som Ronnie Scott’s og PizzaExpress i London, Bimhuis i Amsterdam og Le Duc des Lombards i Paris.
Mozes Rosenberg er den nyeste stjerne i Rosenberg-dynastiet – den mest toneangivende familie inden for gypsy jazz. Han er en virtuos musiker med et enestående talent for improvisation, en sand mester på guitaren fra første tone!