Jacob Fischer – guitar
Martin Schack – hammondorgel
Janus Templeton – trommer.
Der er dømt orgeljazz i tykke stråler, når Jacob Fischer stiller op med orgel virtuosen, Martin Schacks svedigt beskidte Hammondorgel i bedste Jimmy Smith-stil, og med energibomben Janus Templetons opfindsomme og funky trommer bliver alle bluesens forskellige farver udforsket.
“Blues” er titlen på Jacob Fischers CD indspillet live på La Fontaine i 2010. Fra en ætsende blå forvrænget slide blues over en let lyseblå jazzvals og en doven sommerblå bossa nova til en hidsig ekvilibristisk bebop blues. Spillet af tre af landets bedste jazzmusikere, der ikke ser nogen grund til at skjule, at de elsker at spille musik.
Guitaristen, Jacob Fischer kender mange sikkert fra alle årene med Svend Asmussen eller de flere tusinde koncerter med Finn Ziegler og Hugo Rasmussen. Han spiller efterhånden mere i udlandet end herhjemme. I efteråret var han f.eks. 3 uger i USA og 2 uger i Japan og turnere med musikere fra New York.
Martin Schack er ved at etablere sig som et af de helt store orgelbetvingere på jazzscenen. Han har sit eget orkester Schackmates og har bl.a. akkompagneret James Browns gamle saxofonist Pee Wee Ellis.
This is a classic hammond organ trio featuring Jacob Fischer – guitar, Martin Schack – hammondorgel – Janus Templeton – Drums. Together they explore the many shades the blues can have in jazz. As can be heard on their live album recorded at legendary Copenhagen club, La Fontaine in 2010.